Om mig
Jeg er født og opvokset i Aarhus, og gennem hele mit liv har sang og de fællesskaber, musikken kan skabe, spillet en stor rolle for mig. Som korleder, komponist, underviser m.m. har jeg stor erfaring med at sprede og dele min egen musikglæde med andre, og jeg har arbejdet med grupper af mange forskellige niveauer og aldersgrupper.
For tiden læser jeg min bachelor i klassisk korledelse på Kungliga musikhögskolan, Stockholm, og ved siden af studiet dirigerer korene Stockholms Universitetskör og Riddarholmens Kammarkör.
Læs mere i mit CV.

Kompositioner og arrangementer
Størstedelen af mine kompositioner er skrevet for kor, og jeg har altid været fascineret af stemmen og især af flerstemmigheden. Jeg har bl.a. komponeret for Teater Sort/Hvid, Aarhus Domkirke, Skt. Clemens Drengekor, Aarhus Ungdomskor og Vestfynskoret.
Desuden elsker jeg at lave korarrangementer og har arrangeret for Clemens Knejterne, BarbAros, Favrskov Korfestival, Ungklang og Aarhus Katedralskoles Musikklasser m.fl.
Jeg er ikke kræsen, hvad genrer angår, og jeg holder af både folkemusik, jazz, pop, renæssancepolyfoni, højskolesange og alt derimellem.

Video og lyd
Nedenfor findes et udpluk af mine kompositioner/arrangementer:
When I die – Aarhus U
Nu falmer skoven trindt om land – Clemens Knejterne
Øde Ø/Rasmus Seebach – Clemens Knejterne
Pigedyr – UngKlang & Laura Skjoldborg

Ta’ med ud fisk – BarbAros

Korworkshops og fællessang
Jeg tager gerne ud og møder korene, der hvor de er. Hvis dit kor har brug for nye indspark for at nå et endnu højere niveau, kan det være, at en inspirerende korworkshop med mig er noget for jer. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste for at hjælpe koret godt videre og forhåbentlig hæve musikkens kvalitet i løbet af vores tid sammen.
Ligeledes kommer jeg gerne ud til personaleaftner, fødselsdagsfester eller polterabends og udfordrer den mindre sangvante venne- eller kollegagruppe, som ønsker en sjov og anderledes aktivitet, der i den grad skaber sammenhold. Her vil korworkshoppens sværhedsgraden være tilpasset gruppen, så alle kan følge med, samtidig med at vi i fællesskab skaber velklingende kormusik.
Jeg har også erfaring som vært ved fællessangsarrangementer. Jeg akkompagnerer sangene fra klaveret, fortæller om deres tilblivelse og indhold og starter gerne ud med at lede en kort opvarmning for at få gang i stemme og krop.
Kalender
Kalenderen opdateres løbende
16. august kl. 15.00: Uropførelse af En by i lyset på Kulturkajen, Assens.
10. oktober kl. 12.30: Koncert med KMH’s Kammarkör på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm
12. oktober kl. 18.30: Efterårskoncert med Riddarholmens Kammarkör og strygerkvartet i S:t Peters Kyrka, Stockholm.
31. oktober kl. 12.30: Koncert med KMH’s vokalensemble på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm.
7. december kl. 17.00: Julekoncert med Riddarholmens Kammarkör i Norrmalmskyrkan, Stockholm.
8. december: Julekoncert med Stockholms Universitetskör i Finska kyrkan, Stockholm.
19. december kl. 12.30: Julekoncert med KMH’s vokalensemble i Maria Magdalenakyrkan, Stockholm.
13. februar kl. 12.30: Koncert med KMH’s vokalensemble på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm
17. marts kl. 19.00: Koncert med Kongliga Teknologkören och University of Wisconsin-Stout Choir
10. maj kl. 18.30: Forårskoncert med Riddarholmens Kammarkör i Norska Kyrkan, Stockholm
25. maj 2025: Fælleskoncert med Stockholms Universitetskör, Högalids Oratoriekör og Of Chorus i Högalidskyrkan, Högalid Kyrka Stockholm.
27. maj kl. 19.00: Eksamenskoncert med KMH’s vokalensemble på Kungliga Musikhögskolan, Stockholm.
31. maj 2025: Clemens Knejternes 10-års jubilæumskoncert i Skt. Lukas Kirke, Aarhus.
28. juni – 6. juli 2025: European Choir Games i Aarhus. Mere info følger.

Kontakt
Hvis noget af det ovenstående har fanget din opmærksomhed, er du mere end velkommen til at kontakte mig på alexanderdamsgaard@gmail.com for at få mere at vide.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
